Hvad koster pakken?

Sæt flere standardstød sammen til én politik-pakke – fx lavere bundskat betalt med mindre offentligt forbrug – og se, hvad MAKRO siger om BNP, beskæftigelse og de offentlige finanser. Pakken er summen af de enkelte stød, skaleret i browseren; hvert stød er løst i modellen én gang.

Vælg et stød for at lægge det i pakken.

Offentlige udgifter

Skatter og afgifter

Subsidier

Udland

Udbud og struktur

Risikopræmier

Præferencer

Pakkens indhold

Vedtaget · Regeringen (S, V, M), Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige · 14. december 2023

Personskattereform 2025/26

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget: −6,8 mia. kr. (2023) = −0,234 pct. af BNP → Beskæftigelsesfradrag ×1,65
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere: −0,5 mia. kr. (2023) = −0,0172 pct. af BNP → Beskæftigelsesfradrag ×0,12MAKRO har ét beskæftigelsesfradrag; regnet som det generelle fradrag med samme provenu
Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer: −0,215 mia. kr. (2023) = −0,00739 pct. af BNP → Beskæftigelsesfradrag ×0,05Målrettet seniorer; i MAKRO regnet som det generelle beskæftigelsesfradrag med samme provenu
Ny mellemskat samt ny topskat: −3,7 mia. kr. (2023) = −0,127 pct. af BNP → Topskat ×−2,3MAKRO har i denne udgave ét topskattetrin; regnet som topskat med samme provenu
Ny top-topskat: +1,0 mia. kr. (2023) = +0,0344 pct. af BNP → Topskat ×0,62MAKRO har i denne udgave ét topskattetrin; regnet som topskat med samme provenu
Strukturel virkning – Finansministeriets skøn: +5.200 fuldtidspersoner → Arbejdsudbud (beskæftigelse) ×0,17
Lavere offentligt forbrug – realt offentligt varekøb: 1/3 af 6,7 mia. kr. (2024) = +0,0736 pct. af BNP → Offentlige varekøb ×−0,86Fordelt med 1/3 offentligt varekøb og 2/3 offentlig beskæftigelse som i Finansministeriets svar på L 138, spm. 1 (anm. 1)
Lavere offentligt forbrug – offentlig beskæftigelse: 2/3 af 6,7 mia. kr. (2024) = +0,147 pct. af BNP → Offentlig beskæftigelse ×−0,96Fordelt med 1/3 offentligt varekøb og 2/3 offentlig beskæftigelse som i Finansministeriets svar på L 138, spm. 1 (anm. 1)

Den lineære sum afviger højst 0,5 pct. fra en samlet modelkørsel af hele forslaget.

Ikke med i beregningen

Seniorpræmien (−0,23 mia. kr., 100 fuldtidspersoner) er en skattefri engangspræmie uden noget MAKRO-instrument, så den strukturelle række er 5.200 af reformens 5.300 fuldtidspersoner.
Bundfradraget i boafgiften (−0,16 mia. kr.) og tillægsboafgiften ved arv til søskende (−0,04 mia. kr.) er udeladt, da MAKRO ikke har nogen boafgift.
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæftigelse (−0,055 mia. kr.) er udeladt, da der ikke findes noget passende instrument i MAKRO.
Indfasning: forslaget er regnet fuldt indfaset og varigt fra 2030.
Fordelingsvirkninger: MAKRO har alder, men ikke indkomstgrupper.
Samspil mellem elementerne ud over det, den samlede modelkørsel viser.

Kilder: Aftale om Reform af personskat, 14. december 2023 (Tabel 7, s. 9) · L 138 (2023-24) som fremsat, almindelige bemærkninger (Tabel 6) · L 138 svar på spm. 2, finansministeren, 1.-2. maj 2024 (s. 1) · L 138 svar på spm. 1, finansministeren, 1. maj 2024 (Tabel 1, Anm. 1) · Metode

Beskæftigelsesfradrag

Henter …
Topskat

Henter …
Arbejdsudbud (beskæftigelse)

Henter …
Offentlige varekøb

Henter …
Offentlig beskæftigelse

Henter …

0 af 5 stød indgår i summen.

Sådan er pakken regnet

Hvert stød i kataloget er løst i MAKRO én gang, i sin egen størrelse. Pakken er den lineære sum af de valgte stød, hver ganget med den valgte størrelse – regnet i browseren, ikke som en ny modelkørsel. MAKRO er tæt på lineær for stød af denne størrelse (målt 1–2 pct. afvigelse pr. stød), men samspil mellem stødene indgår ikke, og fejlen vokser med pakkens størrelse.

Negative størrelser spejler stødet: kataloget indeholder kun forhøjelser, så en lempelse vises ved at vende fortegnet. Finansieringen gælder hele pakken: finansieret betyder, at den beregningstekniske lukkeskat reagerer på hvert stød, som i DREAMs egne beregninger; ufinansieret betyder, at ingen skat reagerer, så saldoen viser pakkens egen virkning på de offentlige finanser. Størrelserne er MAKROskops egne stødstørrelser – ikke DREAMs normering til 1 pct. af BNP.