Sådan regner vi forslag

Hvilke forslag kommer med?

Et forslag kommer med, når tre betingelser er opfyldt:

1. Finansministeriet har offentliggjort den statiske provenuvirkning for hvert element og den strukturelle beskæftigelsesvirkning – i et lovforslag, en aftaletekst eller et folketingssvar.
2. Hvert element kan henføres til et instrument, MAKRO har løst.
3. Den samlede modelkørsel af hele forslaget stemmer overens med den lineære sum af elementerne inden for 10 pct. på hver af hovedserierne.

Afvigelsen måles for hver af fem hovedserier – BNP, beskæftigelse, den offentlige saldo, privat forbrug og timelønnen – som den største forskel mellem den samlede modelkørsel og den lineære sum i årene 2030-2060, i procent af den samlede kørsels største afvigelse fra grundforløbet i samme periode. Det er en relativ afvigelse, ikke pct. af BNP; forslagets kort viser den største af de fem.

Alle kan bede om, at et forslag kommer med; anmodninger behandles i den rækkefølge, de kommer, og et afslag begrundes med den betingelse, forslaget ikke opfylder. Bed om et forslag på GitHub.

Hvordan sættes et forslag i størrelse?

Hvert element i et forslag er Finansministeriets egen umiddelbare provenuvirkning – før tilbageløb og adfærd – i mia. kr., opgjort i det år, kilden angiver. Den omregnes til en skalering af det tilsvarende MAKRO-stød:

skala = (mia. kr. / BNP i prisåret) / stødets statiske provenuvirkning

Stødets statiske provenuvirkning er, hvad stødet ved ×1 umiddelbart ændrer den offentlige saldo med, i pct. af BNP i 2030:

BNP i løbende priser i de prisår, forslagenes tal er opgjort i:

Bundskat, Topskat og AM-bidrag er satser på et grundlag (vtX = tX · grundlag): den statiske provenuvirkning er den ændrede sats gange grundlaget.

Beskæftigelsesfradraget trækkes fra det skattepligtige indkomstgrundlag, så en ændring af fradraget er kommune- og kirkeskatten af beløbet værd:

statisk provenuvirkning = −vBeskFradrag · Δt / t · (tKommune · ftKommune + tKirke · ftKirke · rtKirke) / BNP, alt i 2030

Her er vBeskFradrag = tBeskFradrag · vWHh fradragets samlede beløb (sats gange husholdningernes lønindkomst), Δt / t stødets relative ændring af fradragssatsen og parentesen den gennemsnitlige kommune- og kirkeskat af et fradraget beløb.

Offentligt forbrug, offentlige varekøb og offentlig beskæftigelse er stød til det offentliges egne udgifter: den statiske provenuvirkning er den ændrede udgift.

Et element på et instrument, MAKRO ikke har, regnes på det nærmeste instrument af samme skat, ved samme statiske provenu – forslagets kort viser hvilket. MAKRO har i denne udgave ét topskattetrin.

Strukturel virkning

I MAKROs stødmodel påvirker marginalskatten ikke det strukturelle arbejdsudbud: en ændret skattesats går ud af den ligning, der bestemmer det. Et forslags strukturelle virkning skal derfor komme udefra.

MAKROskop bruger Finansministeriets offentliggjorte skøn over den strukturelle beskæftigelsesvirkning – samme kilde for hvert forslag – og lægger det ind som stødet Arbejdsudbud (beskæftigelse), opgjort i fuldtidspersoner (forskellen på timer og personer er ikke modelleret):

skala = fuldtidspersoner / (1 pct. af husholdningernes strukturelle beskæftigelse i 2030 = 30.848 personer)

Grundlaget er husholdningernes strukturelle beskæftigelse (snLHh) – det grundlag, stødet Arbejdsudbud (beskæftigelse) selv flytter med 1 pct. ved ×1.

Finansiering

Finansieringen er forslagets egen: de rækker, forslagsstilleren selv har angivet som finansiering, lægges ind i pakken. De sættes i størrelse efter det beløb, kilden angiver for finansieringen, og omregnes til pct. af BNP på samme måde som forslagets øvrige elementer.

Pakken åbner ufinansieret (uden lukkeskat); saldoen viser derfor, hvad der er tilbage, når forslagets egen finansiering er talt med. Skifter man lukningen til finansieret, dækker lukkeskatten resten – men så er pakken ikke længere forslaget, den bliver en tilpasset pakke.

Skatteelementerne sættes i størrelse efter deres umiddelbare (statiske) provenu, mens Finansministeriet ofte opgør finansieringsbehovet, efter tilbageløb og adfærd er talt med. MAKRO beregner selv tilbageløbet og adfærden, så saldoen bliver ikke nødvendigvis nul, selv om forslagets finansiering er talt med.

Hvert forslag lægges oven på MAKROs grundforløb. Elementer, grundforløbet allerede indeholder, er ikke talt med – de står under "Ikke med i beregningen" på forslagets kort.

Hvad MAKROskop ikke er

• MAKROskop er ikke Finansministeriets eller DREAMs egen beregning af forslaget – tallene er regnet i MAKRO, med den metode, denne side beskriver.
• Der er ingen fordelingsvirkning: MAKRO har alder, men ikke indkomstgrupper.
• Der er ingen indfasning: forslaget regnes fuldt indfaset og varigt fra 2030.
• Den lineære sum af elementerne er kontrolleret mod én samlet modelkørsel af hele forslaget; afvigelsen står på forslagets kort, og et forslag kommer kun med, hvis afvigelsen er inden for 10 pct.

Rettelser

Ingen rettelser endnu.